Er det svært at komme i gang igen? – få lidt tips her.
Hvad sker der, når Scala har været lukket og du ikke har trænet i 3 måneder.
Hvordan slipper du væk fra inaktiviteten og tilbage til den sunde, aktive livsstil?
Vi giver dig 9 tips til, hvordan du kommer tilbage i form.
1. Start med noget, som du godt kan lide
Start med noget, du godt kan lide, så er glæden og motivation større. Dermed er chancen for, at du får trænet også større.
I starten handler det om at finde tilbage i rytmen. Måske synes du, at holdtræning er det fedeste? Eller en omgang balletræning i frivægtsområdet?
Gør hvad du synes er sjovt og tag det lidt roligt i starten, når du har været væk i 3 måneder, skal kroppen vænne sig til træningen igen.
Arbejd dig stille og roligt frem og tag de små sejre.
Just do it
2. TRÆN 25-45 minutter
Lidt træning er meget bedre end ingen træning, så hvis du synes, at en hel træning lyder lidt for uoverskueligt lige nu, så træn 25-45 minutter pr. gang. Du kan stadig få en effektiv træning på trods af den relativt korte tid.
Du kan overveje at træne et par runder i 360 (cirkeltræning), eller på vores outdoor hold.
Det handler om at få gang i den faste rutine.
3. Skriv træningen ind i din kalender, det er et vigtigt møde!!
Undskyldningerne står ofte i kø for at forhindre dig i at træne. Sæt tid af og planlæg, hvornår din træning skal foregå. Morgen, middag, aften?
4. Pak din træningstaske
Pak din træningstaske dagen før og tag den med dig.
Hvis du træner om morgenen, står den klar og du skal bare ud af døren.
Hvis du træner om eftermiddagen, kan du have den stående ved dit skrivebord som en reminder på, hvad du har sat dig for, og du vil være mindre tilbøjelig til at skippe træningen. Det er simpelthen for dumt at tage den med hjem igen, uden at have trænet.
5. Lav en 1-måneds konkurrence med dig selv
Er du konkurrencemenneske, så skal du måske give dig selv en udfordring?
Når du deler dit mål op, bliver det mere overskueligt, og chancen, for at du gennemfører, bliver større.
Dit mål skal være specifikt, målbart, attraktivt og tidsbestemt.
Når udfordringen er gennemført, får du en stor tilfredshed, og den inaktive livsstil er skiftet ud med en aktiv hverdag, som gør dig stærkere og fyldt med energi. Er du klar til en udfordring?
Her er et par eksempler på en udfordring, som du kan tage op i løbet af den næste måned:
- Deltag på 10 hold og gennemfør 5 individuelle træningssessioner.
- Træn 500 minutter.
- Deltag på 5 hold du aldrig har prøvet før og gennemfør 10 individuelle træningssessioner.
- Eller hvad der føles rigtigt for dig.
6. Få hjælp af en personlig træner
En personlig træner sørger for, at du får den bedst mulige opstart. Vil du tabe dig, blive stærkere eller blot få mere energi i hverdagen? En personlig træner laver en plan i samarbejde med dig, og sammen klarer I vejen fra start til mål.
Hvad drømmer du om, og hvad vil du gøre for at nå derhen?
I Scala har vi altid dygtige personlige trænere til rådighed.
7. Mærk hvad træning får dig til at føle
Nogle gange fokuserer vi så meget på den indsats, vi laver i træningscenteret fremfor det, vi får ud af det. Træning kan oftest være hårdt i momentet, men når du har trænet, så stop et øjeblik, mærk efter følelsen, det har været det hele værd – husk denne følelse næste gang, du næsten ’pjækker’. Der er aldrig nogen, der har fortrudt en god træning.
8. Træn med en ven
Det er tit sjovere at træne med andre. Hvis du har lavet en aftale med en ven, så er chancen for, at du får træningen gjort større. Du ringer jo ikke bare afbud.
Når du så er kommet ned i Scala, så kan I motivere hinanden til at træne lidt hårdere og måske synes du at tiden går lidt hurtigere, når du træner med andre.
9. Gør det for dig selv og ingen andre
Du skal træne for dig selv. At være sund og have et aktivt liv handler om at skabe de bedste forudsætninger for at leve det liv, du gerne vil leve.
En hverdag uden at blive forpustet når du går op ad trapperne, en hverdag hvor du kan lege med dit barn/barnebarn, en hverdag hvor du har det godt med dig selv, føler overskud og føler dig som den bedste version af dig selv.
Hver gang du træner, så har du gjort noget godt for dig selv – nyd det.
Vaner bliver skabt på baggrund af de aktiviteter, du vælger at dedikere din tid til. Jo mere konsekvent du er med din træning, jo lettere er det at skabe den sunde vaner.