Styrke eller strengt er to udtryk, du ustandselig vil høre i Scala Fitness. Styrketræning handler om at presse, løfte, skubbe og slæbe sig til større muskler.
Man kan styrketræne ved at bruge sin egen krop som vægt, i maskiner, med vægte, kettlebells, traktordæk og mange andre redskaber.
Når du styrketræner brister mange af de små muskelfibre. Når du hviler bagefter reparerer musklen sig selv – og bliver stærkere. Efter almindelig styrketræning har kroppen brug for et døgn eller to til at hvile i.
Styrketræning giver sjældent de store udsving på vægten, men kroppen bliver ofte mere spændstig og velformet i takt med at kropsfedt bliver konverteret til muskler.
Er du helt utrænet, vil du kunne mærke effekten af styrketræning i løbet af seks til otte uger, dels fordi du kan bære mere og dels fordi motorikken bliver bedre, fordi nerver og muskler begynder at snakke bedre sammen. Styrketræning påvirker også nervesystemet positivt.
Styrketræning øger kroppens forbrænding, så du bliver mere udholdende. Musklerne er kroppens stofskifteorgan, og jo mere musklerne trænes, jo bedre bliver de til at forbrænde fedt, absorbere næringsstoffer og spare på kulhydraterne. Det er især vigtigt at træne de store muskelgrupper. Du kan blive en mere udholdende cykelrytter, løber eller roer på langdistancer ved at styrketræne, fordi du ikke bliver så hurtigt træt.
Løb er blevet en meget populær sport i de senere år. Desværre løber rigtig mange sig til alvorlige skader. Skaderne kan forebygges med styrketræning, der gør knogler, sener og muskler og led stærkere, så de er godt forberedt til den øgede belastning.
Styrketræning har også en positiv effekt på knogler, sener og led. Faktisk kan man forebygge knogleskørhed med styrketræning. Styrketræning er et must for kvinder efter menopausen, fordi muskelmassen herefter reduceres med 1,5 procent om året, hvis ikke muskeltabet forebygges med styrketræning.
• Og nej piger og kvinder bliver ikke til maskuline muskelbundter af at styrketræne.